[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Et hus i plus

Multikomforthuset i Larvik er ikke bare selvforsynende med energi.
Det producerer også nok overskudsstrøm til at opvarme svømmebassinet og oplade elbilen.

HUSET STOD FÆRDIGT I SEPTEMBER SIDSTE ÅR og er et unikt pilotprojekt. Ideen til huset kom fra Optimera og Brødrene Dahl, som begge er ejet af den multinationale industrikoncern Saint-Gobain.
  – Projektet har givet os erfaring og viden om bygning af fremtidens boliger. Denne viden vil vi videreføre til vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Multikomfort tilbyder håndværkere en nemmere hverdag, et bedre miljøregnskab for byggebranchen og skaber en bedre boligkomfort for beboerne, siger Halvor Kråkenes i Optimera, som har været bygge-teknisk leder for Multikomforthuset. Han fortæller, at interessen for huset er enorm. Fornylig blev det også nomineret til EUs prestigefyldte pris for moderne arkitektur – «Mies van der Rohe Award» for 2015.

HARMONISK INDEKLIMA. Hensigten med huset er at demonstrere, hvilke muligheder, der findes inden for dagens energieffektive teknologi.
  – Vi er gået meget længere end kravene i TEK10. Her er der for eksempel ingen krav til akustik inden for samme boligenhed, men huset i Larvik har lydvægge rundt om soveværelserne og døre med pakninger. Begge dele bidrager til et harmonisk og roligt indeklima. Store glasflader sørger for godt dagslys, og der er brugt miljøvenlige materialer, der er produceret på en bæredygtig måde, og som er nemme at vedligeholde, fortæller Kråkenes.
  Huset er et plusenergihus, som blandt andet genanvender varmen fra «det grå spildevand», som er afløbsvand fra bruser, opvaskemaskine og vaske-maskine. Herudover hentes energi fra jordvarme og fra solvarme, som dækker hele taget.
  – Tilsammen producerer huset mere strøm end det forbruger, og overskudsstrømmen kan enten sendes ud i elnettet eller bruges til at oplade familiens elbil, siger Kråkenes.
  Alternativt kan overskudsstrømmen opvarme svømmebassinet, som i Multikomforthuset i Larvik er lavet af en gammel container.

NYE LØSNINGER. Multikomforthuset er udviklet i et tæt samarbejde mellem Optimera, Brødrene Dahl, SINTEF/NTNU og Snøhetta.
  – Huset er et ud af i alt otte pilotprojekter inden for vores forskningsprojekt Zero Emission Building (ZEB), hvor vi tester nye løsninger, siger chefforsker Inger Andresen hos SINTEF Byggforsk.
  Forskerne fra ZEB har været med fra starten for at få alle parter til at tænke anderledes.
  – Det er udfordrende at nå frem til et byggeri med et så lavt udslip af drivhusgasser, og det er helt afgørende, at alle parter er involveret fra starten. Vi har udfordret alle eksisterende løsninger og skabt innovative løsninger både inden for materialevalg og udformning af bygningen, siger Andresen.
  I gulvet er der for eksempel brugt reflekterende folie for at slippe for isolering, hvilket er en helt ny løsning. I loftet er der brugt træ i stedet for gips, garagen er bygget af genanvendte jernbanesveller, og en af de indvendige vægge er fremstillet af genbrugte teglsten.
  – Her er der tænkt på alt, og alt udstyret er så effektivt som muligt, siger Andresen.

Det er en udfordring at opnå en bygning,
der har et så lavt udslip af drivhusgasser
og det er helt afgørende, at alle parter er
involveret fra starten.
Byggeteknisk leder Halvor Kråkenes

FLOT BYGGERI. Også arkitekt Kristian Edwards fra Snøhetta er tilfreds med resultatet.
  – Det har været meget fordelagtigt, at alle parter, både Optimera, SINTEF/NTNU, tømrermester og håndværkere har været involveret fra starten. Sådan vil vi allerhelst arbejde i alle vores projekter, for så kan vi udfordre og lære af hinanden samtidig med, at vi undgår meget dobbeltarbejde, siger han.
  Der er udarbejdet et miljøregnskab for alle de materialer, der er brugt i huset, inklusive udslip af drivhusgasser knyttet til produktion og transport. Regnskabet beregner udslippet af drivhusgasser for en 60-årig livscyklus for materialerne. Moelven har blandt andet leveret limtræskonstruktionen og Royal beklædning til  facaden.
  – Vi har haft stort fokus på at benytte genbrugsmaterialer, ikke bare materialer som males og bliver til nye materialer, men også genbrug i en 1:1 skala, som for eksempel teglstensmuren. Det var sjovt at se, hvordan hele projektgruppen engagerede sig, da vi ledte efter materialer, vi kunne genbruge, siger Edwards.
  Brugen af beton, som kan bidrage med en del drivhusgasser, er reduceret til et minimum.
  – I et superisoleret byggeri som dette, er der en pointe i at bruge termisk masse med stor densitet for at sikre en stabil temperatur, og vi brugte de recirkulerede teglsten for at undgå betonen. Taget er optimeret i forhold til at udnytte solen som energikilde. Vinklen på taget betyder også, at selv om soveværelserne ikke er specielt store, så føles de rummelige, fordi lofthøjden er hele 4.6 meter. Det er blevet et flot byggeri, der viser, hvordan et enfamilieshus kan være meget funktionelt, og samtidig et godt sted at bo, siger Edwards.