[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


En bygning for alle

Hamar Kulturhus byder på teater og koncerter med førsteklasses lyd, øvelokaler, musikværksted for de unge og et helt exceptionelt bibliotek, hvor der er kø udenfor døren om morgenen.

FOLK STRØMMER TIL Hamar Kulturhus! Her er der aktivitet hele dagen, og der er udsolgte forestillinger til trods for, at vi stadig er i testfasen, fortæller markedsansvarlig Berit Listou Flock fra Hamar Kulturhus.
  Det er tidlig formiddag, men aktiviteten i det tre etager høje bibliotek vidner om, at bysbørnene har taget det nye hus i brug. Nogle ældre herrer har slået sig ned i lænestolene ved vinduet med friske aviser, og flere unge har linet op med laptops og papkrus med kaffe. Nogle unge veninder har fundet sig bord, hvor de er i gang med skolearbejde, og mellem reolerne er besøgende i alle aldre på udkig efter læsestof. Indgangsdøren går op, og ind kommer en flok småbørn i grønne refleksveste. Der er et af de mange børnehavebesøg. Om bare et par timer, efter skoletid, er det de unge, der indtager huset.
  – Folk har holdt til her siden åbningen i marts i år, fortæller Flock.  

GENNEMSIGTIGT BYGGERI. Hamars nye mødested ligger midt i byens centrum, hvor det fremstår transparent med sine store vinduesflader.  
  – En af de bærende ideer er, at huset ikke har nogen bagside. Alle sider er forsider. Ideen med at gøre bygningen gennemsigtig er, at alle skal se og få en følelse af, hvad der foregår derinde, og at det er et åbent hus, der bliver brugt. Fra gaden kan man se, når dansere og musikere øver i øverummene på anden sal, eller at folk hygger sig på biblioteket, siger arkitekt Steinar Anderssen fra Anderssen + Fremming AS. Det lokale arkitektfirma har udført arkitektopgaven på vegne af den danske tegnestue Vandkunsten, der vandt kontrakten tilbage i 2002.
  Bygningen er 130 meter lang og er bygget over to grunde, som ligger på hver sin side af byens gågade. Her er der lavet en åbning over to plan, som også sikrer, at der er bevaret en vigtig sigtelinje i byens arkitektur og gadeplan. Den øverste etage forbinder de to sektioner og skaber en helhed.
  – I forhold til mange kulturhuse, der er blevet opført de seneste år, er dette hus enkelt i sin grundform. Med den øverste, udkragede del, der løber fra den ene grund til den næste, er bygningen et roligt element i bybilledet, siger han. 

SPECIALDESIGNEDE ØVELOKALER. Det 15.000 m2 store hus rummer – udover biblioteket og koncert-/teatersalen med 496 pladser – Hamar kino, lokaler for kulturskolen og 30 øvelokaler for kor, bands, dans og teater. Teater Innlandet holder også til her med administration, produktionslokaler og egen scene med 200 pladser. I kælderen er der også et lydstudie. Her arrangeres musikværksted, og de unge kan også selv booke tider for at øve eller indspille musik. Ifølge Berit Listou Flock er dette et tilbud, de unge har taget godt imod. – De kommer – og bliver i timevis, siger hun.
  Alle øvelokalerne er specielt lavet for forskellige udøvere, og er bygget med dobbelte vægge for at sikre maksimal lydisolering. Et orkester med 60 musikere kan øve lige ved siden af et kor på 15, uden at nogen af grupperne bliver generet. Arkitekten allierede sig med landets dygtigste akustikeksperter for at sikre de bedst tænkelige lydforhold – både i øvelokalerne og i den store hovedsal. 

TIDLØST. Det indvendige miljø i øvrigt byder på et særegent udtryk, skabt i mødet mellem store glasflader, beton og træ, krydret med kunst og et omhyggeligt udvalgt interiør.
  – Indvendigt har huset et roligt og tidløst udtryk, baseret på en forsigtig farveholdning, der holder, selv om moden skifter. Derfor kan man tillade sig at tilføre farver i udsmykning og møbler, siger Steinar Anderssen.
  Fire yderst forskellige kunstnere blev bedt om at udsmykke forskellige dele af Hamar Kulturhus, og kunsten har det til fælles, at den underordner sig og understreger arkitekturen samtidig med, at publikum bliver udfordret.  
  – Der er foretaget flere modige valg, og resultatet er blevet super flot, siger Anderssen. 
  Udsmykningen kan ikke kun findes på bygningens indvendige vægge.
I Kulturpassagen, der er navnet på åbningen mellem de to hoveddele, har den svenske kunstner Gunilla Klingberg lavet et 330 m2 stort kunstværk med piktogrammer med blandt andet traktorer, majroer, kornneg og hænder i et kompliceret mønster.
  – Motivet er inspireret af Hamars historie som markedsplads og fødevareleverandør, men sender også signaler om, hvad der rører sig her i dag, forklarer Berit Listou Flock. 

Alle øvelokalerne er specielt lavet
til forskellige udøvere, og er bygget
med dobbelte vægge for at sikre
maksimal lydisolering.
Berit Listou Flock

GODT RENOMMÉ.  Den store teater- og koncertsal har fået stor opmærksomhed.
  – Teknikken er avanceret, og der kommer stadig grupper af specialister på besøg for at tjekke akustikken, som får meget ros. Da Norges mest kendte pianist, Leif Ove Andsnes,  var her, sagde han «Dette er en sal, man kan stole på», sier Flock.
  Hun understreger imidlertid, at Kulturhuset ikke kun er et hus for etablerede og uddannede kunstnere og artister, men for alle.
  – Det skal være et hus for alle, hvor der ikke stilles store krav for at komme ind.
  Lige op ad biblioteket ligger Café Valuta, som hurtigt blev en populær frokostrestaurant, der besøges flittigt i hele åbningstiden.
  – Ifølge indehaveren kunne han have dobbelt så mange borde, fortæller Steinar Anderssen.
  At huset er blevet en succes, er sød musik i arkitektens ører.  Det blev nemlig en lang rejse med mange omveje, meget politik og mange avisartikler fra de første tegninger forelå, til huset åbnede i marts i år.
  – Mange har ment meget i årenes løb. Det er godt, at kritikken nu er stilnet, og at huset fungerer efter intentionen – som et mangesidet kulturhus med meget indhold. Jeg tror, at alle der har bidraget til huset er stolte. Vi er i hvert tilfælde meget glade for resultatet, sier Steinar Anderssen.

LYDABSORBERENDE LOFT. Hvis stemningen skal helt i top i et moderne kulturhus, skal lydgengivelsen være god. Moelven Nordia Prosjekt har primært leveret tre forskellige slags sorte lofter til bygningen.
  –  De fleste er T-profillofter med matte sorte loftsplader, der giver lav lysreflektion og god lydabsorption, fortæller driftschef Jon Harald Sveum fra Moelven Nordia Prosjekt.
  Loftet er desuden forsynet med integrerede installationsskinner i matsort metal til lys, højttalere og andet teknisk udstyr.  Der er også leveret en del finerlofter med sort overflade og skinner  til tekniske installationer.
  Til de nye biografsale blev der benyttet en anden type sort loft – som udover lav lysreflektion og god lydabsorption – har skjulte ophæng og fasede kanter, der giver et diskret spor mellem pladerne. Der er også monteret nogle tilsvarende absorptionsplader på væggene. I garderober og lignende lokaler er der monteret et sortlakeret strækmetalloft.
  – Grunden til, at vi har leveret netop disse produkter er, at de passer til de egenskaber, arkitekten har beskrevet, siger Sveum, som fortæller, at Moelven Nordia Prosjekt har samarbejdet med hovedentreprenøren Martin M. Bakken i mange år.
  – Det gode samarbejde, baseret på god kvalitet og leveringssikkerhed er sandsynligvis en vigtig grund til, at vi fik denne opgave, mener han.