[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Det der skal bære huset

Om man vælger træ, stål eller beton i bærende konstruktioner, afhænger både af byggeriet, byggemetoden og det skandinaviske land, der bygges i.

NÅR SKANDINAVISKE ARKITEKTER og ingeniører vælger materialer, er de både påvirket af tidens trends og af det land, de kommer fra. I Danmark er beton det mest anvendte byggemateriale, mens over 80 procent af husene i Sverige og Norge er bygget i træ.
  Blandt eksperter og branchefolk sværger nogle til træ, mens andre foretrækker beton eller stål og andre igen mener, at en kombination af alle tre materialer er det bedste. Vi har lyttet til en række argumenter for de respektive materialer, når det gælder bærende konstruktioner.

Et godt eksempel er Oslo Lufthavn Gardermoen. Her har man brugt limtræsbjælker fra Moelven, som bæres oppe af stålkonstruktioner, som igen går over i betonsøjler.
Det fungerer vældig godt.
Professor Harald Landrø
(daglig leder af Tresenteret i Norge)

– DE BEDSTE KONSTRUKTIONER kombinerer træ, stål og beton, siger Harald Landrø, som er professor på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet og daglig leder af Tresenteret i Norge.
  – Et godt eksempel er Oslo Lufthavn Gardermoen. Her har man brugt limtræsbjælker fra Moelven, som bæres oppe af stålkonstruktioner, som igen går over i betonsøjler. Det fungerer vældig godt, mener han.
  – Brugen af beton sammen med stål og træ på overflader både udvendigt og indvendigt kan virke æstetisk og bløde byggeriet op. Det er vigtigt at lægge vægt på funktionalitet og levetid også i den slags valg, siger Ingrid Dahl Hovland, som er administrerende direktør hos betonleverandøren Spenncon AS.
  Ifølge Kjetil Myhre, som er daglig leder i Norsk Stålforbund, findes der mange eksempler på, at en kombination af flere materialer giver gode løsninger, både teknisk og æstetisk set.
  – Det er vigtigt at bruge de forskellige materialer dér, hvor de kommer bedst til deres ret. De skal vælges ud fra hensyn til bæreevne, stabilitet, funktionalitet, miljø og æstetik. Derudover spiller økonomien selvfølgelig en stor rolle. Stål bliver tit brugt sammen med beton og træ som bæresystem for huldæk af beton samt i trækstag og knudepunkter i større limtræskonstruktioner, siger Myhre. Bjarne Lund Johansen, som er direktør for Træinformation i Danmark, er også optaget af, at man finder de rigtige kombinationer:
  – De store trækonstruktioner er afhængige af stålbjælker, og de kan sagtens sættes op på betonfundamenter. Hvert materiale har sine kvaliteter, siger han.

Brugen af beton sammen med stål og træ på overflader både udvendigt og indvendigt kan virke æstetisk og bløde byggeriet op.
Administrerende direktør hos betonleverandøren Spenncon AS, Ingrid Dahl Hovland

I DANMARK HAR MAN ikke i samme grad som i Norge og Sverige haft adgang til træ. Det påvirker valget af materialer i de forskellige lande. Men forskellene er også i høj grad et spørgsmål om traditioner, mener Torben Valdbjørn Rasmussen, som er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut i Danmark.
  – Vi har jo en tradition for at bygge i sten her i Danmark. Det skyldes blandt andet erfaringer med bybrande, siger Rasmussen.
  Spenncons Ingrid Dahl Hovland peger derimod på den danske standardisering af byggesystemer samt prisstabilitet som vigtige årsager til, at danskerne har foretrukket beton. – Beton har mange fortrin som byggemateriale med hensyn til levetid, fleksibilitet og prisstabilitet, siger hun.
  Bjarne Lund Johansen mener, det er en fordel, at man kan fremstille både lette og stærke konstruktioner i træ.
  – Men vi kan jo ikke bygge en storebæltsbro i træ, siger han. Det er de ansatte ved Moelven Limtre AS i Norge sikkert ikke helt enige i. Virksomheden har netop projekteret en firesporet motorvejsbro over søen Mjøsa. Og Lund Johansen peger på, at selvom træets bæreevne ikke kan måle sig med betonens, så er træ meget stærkt i forhold til sin egenvægt.

Vidste du, at …
… andelen af énfamilieshuse af træ i Danmark er steget fra omkring fem procent til 15-20 procent på 10 år.

BRUGEN AF DE forskellige materialer udvikler sig hele tiden. Bjarne Lund Johansen fra Træinformation fortæller, at andelen af énfamilieshuse af træ i Danmark er steget fra omkring fem procent il 15-20 procent på 10 år. Han mener, at det blandt andet skyldes, at folk gerne vil prøve noget nyt.
  – Miljøbevidsthed spiller en stadig større rolle. Træ er ret nemt at højisolere, og det kan bidrage til et lavere varmeforbrug, siger Lund Johansen. 
  Ingrid Dahl Hovland fremhæver til gengæld det, hun mener er betonens fortrin, bl.a. hvad angår brandbeskyttelse.
  – Træ har bogstavelig talt stået stærkt i Norge, men betonkonstruktioner kan have nogle fordele i forhold til en del nye krav på energisiden. Det er vigtigt, at vi udnytter betonens fortrin med hensyn til brandbeskyttelse og når det gælder varmetab og energieffektivitet, siger Dahl Hovland.
  Stål som hovedbæreelement i erhvervsbyggeri er det materiale, som har haft størst fremgang i Norge i de sidste 20 år, fortæller Kjetil Myhre.
  – Fra omkring 20 procent er andelen nu mere end fordoblet. De sidste år er der dog kommet skarpere konkurrence mellem materialerne, men stål holder fortsat stand og går endda lidt frem hvert år, siger Myhre, som mener, at dette til dels skyldes, at stålkonstruktioner er velegnede til præfabrikering og kan monteres meget hurtigt.
  – Huldæk i beton på bæresystemer i stål er en udbredt byggemetode i de nordiske lande. Først og fremmest inden for erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, men efterhånden også i rækkehuse og boligblokke. Årsagen er, at det er en billig og hurtig byggemetode, som giver store, åbne flader, der egner sig godt til fremtidige ændringer i brugen. Dette er en stor miljøfordel, som der desværre ofte bliver lagt for lidt vægt på, siger han og fremhæver det nye olympiske stadion, som skal stå færdigt i London i 2012. Her vil man demontere store dele af tribunen og flytte dem til en ny arena efter legene. Det samme gjorde man efter fodbold-EM i Schweiz og Østrig.

Det er vigtigt at bruge de forskellige materialerdér, hvor de kommer bedst til deres ret. De skal vælgesud fra hensyn til bæreevne, stabilitet, funktionalitet,
miljø og æstetik.
Daglig leder i Norsk Stålforbund, Kjetil Myhre

DER ER INGEN TVIVL om, at netop klimavenlighed og egenskaberne i forhold til energioptimering er noget af det, som brancherepræsentanterne helst vil fremhæve ved de forskellige materialer. Men hvor grønt et materiale er, afhænger meget af beregningsmetoden, forklarer seniorforsker Klaus Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut i Danmark:
  – Træ står sig umiddelbart godt, for det regnes som CO2-neutralt. Men man skal huske på, at træet skal tørres, bearbejdes og transporteres. Og meget afhænger af, hvordan skovbruget udføres. Det kan være vanskeligt at finde facit til energiregnestykket, siger Hansen og tilføjer, at træ generelt set er et energirigtigt materiale, fordi det ikke skal gennemgå de brændings- og smelteprocesser, som kan være energikrævende for andre materialer.
  Om betonens miljøbelastning siger Klaus Hansen:
  – Her er det brændingen af cementklinker, som kan belaste CO2-regnskabet. Men på den anden side optager beton også CO2 på grund af det, man kalder karbonatisering. Når betonen bliver knust, optager den faktisk endnu mere CO2, end når den står i byggeriet, fordi den får en større overflade, siger han.
  Måden, materialerne fremstilles på, bliver et af de afgørende parametre for fremtidige valg af materialer, mener han:
  – I takt med, at kravene til lavt energiforbrug øges i nybyggeri, vil der komme mere og mere fokus på, hvordan de forskellige materialer fremstilles, fordi det være afgørende for byggeriets samlede energiregnskab, siger Klaus Hansen

BETON VS TRÆ VS STÅL

TRÆ:

+ Let at isolere, lav vægt, CO2-neutralt, brandteknisk forudsigeligt
- Brandbart, udfordringer med hensyn til lydgener på grund af lav vægt.

BETON:

+ Høj bæreevne, stor modstandskraft mod vind, gode termiske egenskaber, lang levetid.
- Energikrævende fremstilling, høj vægt.

STÅL:

+ Kan monteres hurtigt, høj styrke, som giver lette konstruktioner, stor fleksibilitet, lang levetid.
- Energikrævende fremstilling.

Sådan bygger vi omkostningseffektivt
Skanska og Rom Eiendom har bygget 18 byhuse tete-a-tete \naf præfabrikerede moduler i Harbitz Allé i Oslo.\nFoto: Istock
Når omkostningerne skal ned, er der tre ting, der gælder: standardisering, lavenergi og industrielt byggeri.
Hvordan gør vi huset passivt?
– Den nye Iso3-stolpe har en indbygget kuldebrofjerner i polyuretan, \nsiger Sven Egil Holmsen hos Moelven Iso3.\nFoto: Istock og Scanpix
Det går én vej inden for europæisk husbyggeri: Mod nul. Ideelt skal en bygning ikke belaste miljøet i det hele taget. Derfor stiller hver ny byggeteknisk forskrift strengere klimakrav end den forrige. I Norge er der for nylig blevet indført en ny byggeforskrift.