[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Den nye opprydder

Som administrerende direktør i Sveriges Byggindustrier har Ola Månsson stræbt efter at hæve moralen og forbedre konkurrencesituationen i branchen. Han har nok at tage fat på.

1. Du har sagt, at sverige bør have en bæredygtig byggeskik i verdensklasse. det er ganske ambitiøst?
– Det er vores vision og indebærer, at vi prioriterer al den udvikling i vores branche, der bidrager til en bæredygtig byggeskik med hensyn til miljø, sociale aspekter og konkurrenceevne. Eksempelvis at vi skal have en høj kvalitet og lave omkostninger, som sikrer en rigtig prissætning på boliger. Vi har igangsat diverse akademiske forskningsprojekter, der skal ende op med populærvidenskabelige tekster om kommunikation, produktivitet og drivkræfterne i branchen. Jeg tror, at det også vil give os et godt billede af, hvordan byggevirksomheden kan styres og udvikles hen mod at blive verdens førende med hensyn til kvalitet og miljø.

2. Hvordan er det at være byggebranchens ambassadør over for politikere og myndigheder?
– Det er sjovt og udfordrende at få lov til at repræsentere Sveriges Byggindustrier. Det er vigtigt at følge med i og arbejde videre med branche- og arbejdsgiverrelaterede spørgsmål, ikke mindst med hensyn til at fjerne det, der forhindrer en positiv og effektiv udvikling af branchen og virksomhederne. Det kræver, at jeg har en god kontakt med medlemsvirksomhederne, er lydhør over for deres behov og synspunkter, og ud fra dette tager stilling til vigtige spørgsmål. Jeg ser det også som en udfordring at være et skridt foran og tage initiativ i stedet for blot at reagere her og der i forskellige sammenhænge.

3. Byggebranchen beskyldes for meget snyd – er det svært for aktørerne at skelne mellem rigtigt og forkert?
– I den svenske Samhällsbyggnadssektorns etiske råd, der har repræsentanter fra alle aktører i sektoren, foregår der lige nu en god diskussion om, hvordan vi kan forebygge dårlige holdninger og tydeliggøre, hvad der er rigtig og forkert. Vi har arbejdet meget med dette. De store medlemsvirksomheder, som har store ressourcer, har i flere år deltaget i mange kurser i etiske spørgsmål. De fleste byggefirmaer er mindre entreprenører, der ikke har de samme ressourcer, men jeg er overbevist om, at diskussionen om, hvad der er rigtigt og forkert også foregår næsten dagligt i disse virksomheder.

4. Alligevel dukker der sager op som den store kommunale korruptionsskandale i göteborg og bestikkelsesanklagen mod peabs grundlægger?
– Når vi er så godt i gang med at foretage holdningsændringer, er det selvfølgelig meget alvorligt, at der kommer den slags sager som i Göteborg og Nationalarenaen i Solna. Men jeg tror, at tingene vil forandre sig. Der kommer en helt ny generation af aktører på markedet. De har et andet syn på tingene, blandt andet som følge af den intense diskussion, der foregår og den holdningsbearbejdning, vi har sat i værk for at trække grænserne klarere op.

5. Er der en sund konkurrence i byggebranchen?
– De sidste 8 år har jeg været underleverandør, og mens jeg havde den rolle, så jeg meget tydeligt, at der fortsat er mistillid mellem parterne. Parterne stoler ikke på, at de andre opererer med de rigtige priser. Jeg tror, vi skal finde nye samarbejdsformer, for eksempel et mere åbent partnerforhold mellem virksomhederne – så kan man se hinandens omkostninger og vurdere, om prisen er rigtig.

6. Hvordan ser det ud med hensyn til nye kompetencer?
– Vi arbejder meget med tilførsel af nye kompetencer og tager et stort ansvar på det område. Hele branchen arbejder aktivt for, at vi skal få medarbejdere med de rigtige kompetencer. Blandt andet samarbejder vi med skolerne om at tilpasse uddannelserne til virksomhedernes behov. Vi ser også resultater af det arbejde, vi laver, blandt andet derved, at interessen for civilingeniøruddannelserne er steget de seneste år.

Det har jo været snakket meget længe om fabriksfremstilling, men først nu begynder det at blive realiseret i større skala. Det er en interessant udvikling, som åbner nye muligheder, og som påvirker effektiviteten i byggebranchen.

7. Synes du, at ROT-fradraget, som giver de svenske boligejere skattefradrag for arbejdsløn ved reparation, ombygning og tilbygning, skal gøres til en fast ordning?
– Ja, ROT-fradraget skal være permanent og betyder meget. De seriøse virksomheder har fået et nyt marked takket være dette fradrag, specielt når det handler om små serviceprojekter. Det har også ført til, at husejere får lavet arbejdet hvidt i stedet for sort. I 2010 udbetalte Skattevæsenet 13,1 milliarder svenske kroner i ROT-fradrag. Det betyder, at de samlede lønomkostninger udgjorde 26,2 milliarder. Uden fradraget er det sandsynligt, at en stor del af disse penge havde været udbetalt sort.

8. Hvad betyder ROT-fradraget for almindelige husejere?
– ROT-fradraget giver øget tryghed for private. Nu kan de, der ellers ikke mente, at de havde råd, bruge seriøse virksomheder. Det kan også føre til en grundlæggende ændring i synet på sort arbejde. Dette kan føre til, at markedet af useriøse virksomheder bliver mindre. Så – jo, ROTfradraget er godt, selv om jeg generelt er modstander af statslige tilskud.

9. Pladsbyggeri eller fabriksfremstilling?
– Der har jo været snakket meget længe om fabriksfremstilling, men først nu begynder det at blive realiseret i større skala. Det er en interessant udvikling, som åbner nye muligheder, og som påvirker effektiviteten i byggebranchen. Produktudvikling og udvikling af nye materialer er også med til at gøre hele byggebranchen spændende.

10. Bygger du selv – med hammer og søm?
– Jeg har et tømrerbælte derhjemme. Også hammer og søm – men jeg bruger mest skruetrækker og skruer. Jeg bor på en gård, og der er der altid behov for tømrerarbejde i større eller mindre grad. Men det er de små, løbende jobs, jeg laver selv. Når der er større projekter bruger jeg et byggefirma – og nyder godt af ROT-fradraget.

 

Fakta: Ola Månsson

Ola Månsson blev i starten af året administrerende direktør for Sveriges Byggindustrier. Han er civilingeniør med speciale inden for vej og vand fra Kungliga Tekniska Högskolan og var tidligere regionschef i NVS Installation for Stockholm og Norrland i 8 år, administrerende direktør og koncernchef for HifabGruppen og i Skanska i 18 år, blandt andet som administrerende direktør i Skanska Teknik.

Outlaw-arkitekten
Foto: Jan Lillehamre
Beboerne skal deltage langt mere i byggeprocesserne end i dag. Det vil give -bedre boliger, mener arkitekt Benny Jepsen, der også opfordrer både bygherrer og forbrugere til at stille langt større krav til leverandører af byggematerialer.
Gyldne tider
Foto: David Bicho
Det er ved at være på tide at renovere den svenske stats boligsatsning fra 60’erne og 70’erne, millionprogrammet. En svimlende udgift, men med staten som drivkraft vil tidens store renoveringsprojekt give vækst i samfundet, mener makroøkonom og journalist Pekka Kääntä.