[Missing text /a11n/skiptocontent for da]
Cool sejr Da Stine Lise Hattestad vandt OL-guld i pukkelpist på Lillehammer i 1994, var det på ski skabt til akrobatiske krumspring i verdensklasse. Skisponsoren boede lige neden for vejen – det var Madshus, som tidligere var ejet af Moelven.


Cool sejr

Da Stine Lise Hattestad vandt OL-guld i pukkelpist på Lillehammer i 1994, var det på ski skabt til akrobatiske krumspring i verdensklasse. Skisponsoren boede lige neden for vejen – det var Madshus, som tidligere var ejet af Moelven.

Mere end 20 år efter kan OL-vinderen, som nu hedder Stine Lise Hattestad Bratsberg, stadig huske, hvilken kæmpe oplevelse det var at vinde guld på denne iskolde februardag.

– Det var helt specielt. Min far er fra Lillehammer, så det var virkelig hjemmebane, fortæller hun. – Og så var det helt vanvittigt, så mange der var for at se på. Pukkelpist var faktisk den første disciplin, der blev udsolgt. 

Flere tilbud. For Stine Lise Hattestad Bratsberg var det ekstra morsomt, at hun vant på K2-ski.

 – Jeg vidste godt, at K2 producerede ski på Madshus-fabrikken på Biri lige nede ad vejen fra Lillehammer, siger hun og tilføjer, at hun havde tilbud fra flere skiproducenter.

 – Jeg valgte K2, fordi de la op et godt opfølgingsoplegg for mig, forklarer den tidligere pukkelpist-skiløber, der lagde ski på hylden efter OL, til fordel for studier.

Amerikansk ejer. Madshus var ejet af Moelven fra 1978 til 1988, da skifabrikken blev solgt til K2. Seniorrådgiver Gunnar Bjertnæs fra Madshus fortæller, at årene med Moelven, hvor de samarbejdede om at forene teknologi og industriel tænkning, lagde grundlaget for, at skifabrikken overlevede.

 – Enkelte mente nok, at det at sælge Madshus til den amerikanske skiproducent, var at sælge arvesølvet til udlandet. Men K2 investerede i os, og vi er her fortsat, siger Bjertnæs.

Stor satsning. Bjertnæs påpeger, at OL var en stor begivenhed for fabrikken på Biri.

 – Vi satsede kraftigt på K2 i Norge, og salget gik helt grassat, den dag Stine Lise vandt guld. I forbindelse med legene lykkedes det jo for os at gøre mærket både mere kendt og mere trendy i Norge, uddyber han.