[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


City-manden

Det er med dårlig arkitektur som med doping, mener arkitekt, forsker og samfundsdebattør Erling Dokk Holm. Hvis tærsklen for at vælge billige løsninger er lav, vil nogle foretage de forkerte valg.

1. Hvad er god arkitektur – og hvor meget handler det om smag?
– God arkitektur handler ikke om smag i det hele taget, men om proportioner, detaljer og æstetik­. Der har været gode formgivere inden for alle stilgenrer gennem alle perioder i historien. Når det handler om arkitektonisk kvalitet, er det forstemmende, at meget af det grimme, vi opfører i dag, skal blive stående i 100 eller 200 år. Særligt inden for boliger og kontorbyggeri er der meget middelmådigt. Men vi har fået mange fine nye kulturbyggerier de sidste år.

2. Nogle hævder, at mange arkitekter er for optagede af at efterlade sig et signalbyggeri. Enig?
– Jeg synes ikke, det passer. Jeg har arbejdet på Arkitekthøjskolen i Oslo i mange år og oplever, at studenterne er mest optaget af at skabe god arkitektur. Når de kommer ud, møder de imidlertid en masse forskellige ­bygherrer – lige fra dem, der kræver visse æstetiske træk, til dem som vil have de billigste og kedeligste løsninger. Det er en stor misforståelse, at arkitekterne bestemmer så meget. Det er entreprenørerne og udviklerne, der sidder på magten. Er bygherren eller udvikleren en, der stiller krav til god kvalitet, så bliver der gode byggerier. Hvis bygherren tillader hvad som helst af dårlige løsninger, så bliver resultatet derefter. Det er lige som doping. Hvis idrætslederen er ligeglad med problemet, bliver tærsklen for at modstå dopingen også lavere.

3. Hvad præger den måde, vi lever og bor på i Skandinavien anno 2013?
– Det tydeligste udviklingstræk er en stærk centrali­sering og urbanisering, og det har stået på i 100 år. Men presset stiger ikke kun i byerne, for det er ikke bykernerne, der vokser, det er kommunerne. Vi bygger ikke længere byer, men nye forstæder. Det indebærer, at der bliver enormt meget transport af folk, som skal på arbejde eller til andre aktiviteter. Konsekvensen er, at der opstår køer og en form for kaos.

4. Hvad er den største trussel mod god byudvikling?
– Det er, at vi tillader, at arealer i byernes rand­zoner udbygges til shoppingcentre og boligområder. Det bidrager til spredning i stedet for koncentration, hvilket er utroligt dumt. Det er helt unødvendigt at udbygge et rækkehusområde på et stykke dyrket jord uden for en by, for der er flere end nok arealer at tage i brug. Jeg er overbevist om, at mange funktioner skal samles, hvis vi skal sikre en bæredygtig byudvikling.

5. Hvad er trenden inden for boligudvikling?
– Selv om Norge er et land med enfamiliehuse, bygges der nu langt flere lejligheder end tidligere. I dag er der dobbelt så mange boligblokke under opførelse som for ti år siden. Dette skyldes, at boligkøbernes præferencer har forandret sig. En gruppe er de ældre, som vil bo i lejlighed, fordi de ønsker et nemmere liv. Samtidig er der en meget større andel, som ønsker at bo i nærheden af et knudepunkt med kollektiv trafik – især jernbaner.
6. Har vores forhold til hjemmene ændret sig?
– I en lang periode blev hjemmene større og større, og den udvikling er vendt. Ser vi på nyopførelsen, bliver de mindre og mindre. Ellers har hjemmet ­altid været en præstationsscene. Alle, som har været over et eksistensminimum har forsøgt at præsentere deres hjem – og især stuen – så fint som muligt. Det nye er, at også badeværelset og køkkenet skal være så præsentabelt som muligt. Når det kommer til smag og gældende trends med hensyn til interiøret, så er der jo ikke længere nogen, der samler på for eksempel gustavianske møbler. Nu er arkitekternes smag blevet til folkets smag.

7. Hvad er din prognose for det industrielle byggeri?
– Jeg har stor tiltro til det industrielle byggeri – der er enormt meget at hente der. Produktiviteten i byggesektoren er gået ned. Det må jo betyde, at det industrielle byggeri foregår rigtigt. Det eneste jeg undrer mig over er, at det industrielle byggeri ikke har forandret sig mere. Jeg havde forventet større fremskridt, siden de første færdigbyggede huse blev leveret i 60'erne. En anden ting er, at mange er frygteligt grimme. Der er ingen grund til, at modulbyggede huse ikke skal have god arkitektur.

8. Måske er der lavstatus i at tegne huse til modulbyggeri?
– Overhovedet ikke! Jeg tror, at mange arkitekter ønsker at tegne for masseproduktion, men det har været svært, fordi færdighusindustrien har været så lukket. Jeg kan se, at der laves mange fine arkitekttegnede modulbaserede huse i Sverige nu. I Norge er arkitekterne nok blevet holdt udenfor. Man har set arkitekterne som en gruppe, der var ­vanskelig at arbejde med, og der har været konfliktfyldte forhold mellem entreprenører, ­arkitekter og færdighusproducenter. Arkitekterne har haft ry for at komme med løsninger, der er dyre og dårlige og vanskelige at realisere. Det ­passer slet ikke. Arkitekter er en stor og mangfoldig erhvervsgruppe.

9. Du er en forsvarer af beton? Hvorfor?
– Det er et utroligt godt materiale, og jeg synes, meget af arkitekturen i beton får ufortjent meget kritik. Måske er beton ikke så åbenlyst flot. Men at formsproget er krævende betyder ikke, at det er dårligt. Hvis vi ikke brugte beton, ville vi være et uland. Det er tåbeligt at være negativ ud fra et æstetisk ståsted.

10. Ser du nogen tydelige trends inden for materialer?
Massivt træ er klart et interessant materiale. Det står stærkt, fordi det har så godt et CO2-regnskab, og fordi det får så meget nyt frem på formgiversiden. Producenterne vil imidlertid skulle argumentere for, hvorfor der skal bruges lim i stedet for dyvler, men det er der måske gode argumenter for?



FAKTA

ERLING DOKK HOLM

Erling Dokk Holm er 1. amanuensis og dekan ved Markedshøyskole. Han er aktiv i samfundsdebatten, både via sin spalte i Dagbladet Magasinet, og som kommentator på byudvikling og arkitektur i Dagens Næringsliv. Holm har arbejdet akademisk med byudvikling, design, arkitektur og moderne forbrugsmønstre. Han har tidligere været ansat i Norsk Form og ved Arkitekthøyskolen i Oslo ved Institut for urbanisme og landskab, hvor han også skrev sin doktograd. Erling Dokk Holm har skrevet bøgerne Fra Gud til Gucci (2004) og Varerne tager makten (2001).

Outlaw-arkitekten
Foto: Jan Lillehamre
Beboerne skal deltage langt mere i byggeprocesserne end i dag. Det vil give -bedre boliger, mener arkitekt Benny Jepsen, der også opfordrer både bygherrer og forbrugere til at stille langt større krav til leverandører af byggematerialer.
Den nye opprydder
Foto: Sveriges Byggindustrier/Rosie Alm
Som administrerende direktør i Sveriges Byggindustrier har Ola Månsson stræbt efter at hæve moralen og forbedre konkurrencesituationen i branchen. Han har nok at tage fat på.
Ikonmageren
Foto: Marte Garmann
Grundlæggeren af den norske tegnestue Snøhetta, Kjetil Trædal Thorsen (52), er glad for, at de nu har tegnet et udkigspunkt til det fjeld, som virksomheden er opkaldt efter.
Hr. Renovering
Foto: Dansk Arkitektur Center
Efter 14 år som svensk fjernsyns gør-det-selv-mand er Martin Timell (52) overbevist om, at træ er det bedste byggemateriale.