[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Bygger for fremtiden

Adm. dir. Harald Vaagaasar Nikolaisen fra Statsbygg mener, at byggeprojekter skal være et projekt, og ikke summen af forskellige aktørers snævre indsats. Han tror, at fremtiden byder på både mere industrielt byggeri og smartere byggeri.

1. Hvilken rolle ønsker Statsbygg at spille i forhold til det offentlige rum?
– Statsbygg skal ses, både fysisk og i den offentlige debat. Fysisk via vores byggerier, ejendomme og byrum. Vi bygger fremtidens kulturminder og forvalter centrale dele af Norges kulturarv og mest ikoniske bygninger. Samtidig skal Statsbygg spille den faglige rolle i den offentlige debat og i forhold til branchen og bidrage til, at udviklingen af vores fagområde er baseret på viden. 

2. Hvilket ansvar har Statsbygg som offentlig aktør?
– Først og fremmest er det Statsbyggs ansvar at tilbyde omkostningseffektive, gode og funktionelle lokaler til statslige virksomheder. Vores samfundsopgave er at være statens centrale rådgiver i bygge- og ejendomssager, bygherre, ejendomsforvalter og ejendomsudvikler. Samtidig er Statsbygg regeringens værktøj i forhold til at realisere vedtagne samfundspolitiske mål i forhold til arkitektur, statslige planinteresser, beskyttelse af vores kulturarv og miljø. Herudover forventes Statsbygg at være et forbillede og en rollemodel for hele bygge- og anlægsbranchen.  

3. Hvordan skal Statsbygg udfylde sin rolle som forbillede inden for byggeriet?
– Ved at være en krævende bygherre i vores projekter vil vi drive udviklingen i branchen. Samtidig med at vi udfordrer arkitekter, rådgivere, entreprenører og leverandører til at opfylde de krav, vi stiller, skal vi give dem plads til selv at foreslå gode, funktionelle og innovative løsninger. Det gør vi ved at indbyde til konkurrencer, hvor udbyderne ikke bare måles på pris, men også på kriterier som kvalitet, funktionel opgaveforståelse og så videre.  

Det er ved at optimere den
nuværende brug, at vi lægger
det vigtigste grundlag for også
at løse morgendagens udfordringer. 
Harald Vaagaasar Nikolaisen

4. Hvilken plads har træ som materiale i fremtidige byggeprojekter?
– Kort fortalt stigende, men fra et lavt niveau. Statsbygg leverede i foråret 2013 en analyse til Landbrugs- og fødevaredepartementet (LMD) for at give et vidensgrundlag for at vurdere, hvordan det offentlige kan bidrage til at øge brugen af træ. Vi anbefalede LMD at udbrede kendskabet til brugen af træ i erhvervet og blandt rådgiverne, at styrke dokumentationskrav til forskellige byggematerialer, herunder miljø- og klimamæssige egenskaber samt bruge offentlige bygherrer som eksempler.  

5. Kan du pege på nogen udvalgte offentlige byggeprojekter og sige noget om, hvad det er, der gør dem gode?
– Inden for miljø vil jeg pege på vores Futurebuilt-projekter: Nytt nationalmuseum, Framsenteret og Folkehelseinstituttet.
  – Med hensyn til arkitektur: Operaen, Informatikkbygget 2 på Blindern og Gulating Lagmannsrett.
  – Med hensyn til byudvikling/byrum: Pilestredet Park og Operaen, og til sidst inden for forskning og udvikling (FoU) vil jeg fremhæve Fornebu, som udgjorde  grundlaget for CO2-regnskabet og Urbygningen på Ås for brugen af lean og BIM.

6. Hvordan kan Statsbygg bidrage til at forebygge problemer i morgendagens byggeprojekter?
– Forskning og udvikling er blandt de virkemidler, vi benytter for at skaffe os den nødvendige viden og kompetence til at respondere på morgendagens udfordringer. Men det vigtigste vi gør er at løse vores kunders behov her og nu. Størstedelen af fremtidens byggerier er allerede opført og i fuld drift. Det er ved at optimere den nuværende brug, at vi lægger det vigtigste grundlag for også at løse morgendagens udfordringer.  

7. På hvilken måde vil den digitale teknologi ændre byggebranchen?
– Byggebranchen står midt i et paradigmeskifte med brug af ny digital teknologi. Hidtil har en stor del af fokus været på at udvikle disse værktøjer, men de har været brugt indenfor eksisterende arbejdsprocesser. Med digitaliseringen åbnes der for at arbejde på nye måder. Byggeprojekterne er traditionelt blevet løst som en stafet, hvor de forskellige aktører har ansvaret for forskellige stadier, fra programfase til drift og forvaltning. Det vi ser nu er, at øget information tidligt i processen giver plads til andre processer, hvor aktørerne sammen finder løsningerne for hele byggeriets levetid. Dette er potentielt en «game changer» som kan ændre kontrakter, udførelsesmodeller, entrepriseformer og roller/magtfordeling mellem aktørerne i branchen. 

8. Hvordan ser morgendagens byggeprojekter ud?
– Større tværfaglighed og nedbrydning af traditionelle faggrænser som har rødder tilbage til middelalderens lavsvæsen: Byggeprojekter skal være et projekt, ikke summen af forskellige aktørers snævre indsats.
  – Smartere bygninger; mere digital teknologi udfordrer de traditionelle løsninger mht. opvarmning og ventilation.
  – Mere industrielt byggeri.

9. Hvad er status for miljøtænkning i byggebranchen?
– Statsbygg ser en voksende forventning blandt bygherrer, brugere og leverandører om miljøvenlige byggerier. Vi ser også, at dette ikke behøver at ske på bekostning af højere priser. Arealeffektive bygninger er også en vigtig bidragsyder for at nå vores miljømål. Større fokus på omkostningerne gennem hele byggeriets levetid vil underbygge dette.
  Vi oplever, at problemstillingen nu ikke er «hvorfor skal vi have et miljøvenligt byggeri?», men snarere: «hvordan kan vi få et miljøvenligt byggeri?». Her har Statsbygg stort udbytte af den kraftige innovation på miljøvenlige løsninger, nationalt og internationalt.

10. Hvordan bliver morgendagens byggeprojekter bedst mulige?
– Bevidste bygherrer og brugere som ved, hvad de vil have, og gode bygherrer som kan operationalisere dette til udfordrende bestillinger til markedet, hvor der er plads til at tilbyde opgaven til den bedste – som ikke nødvendigvis er den billigste.