[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Byg med lyd

Luk øjnene og lyt efter, hvor godt rummet er.

HVAD VIL DET EGENTLIG sige, at der er god lyd i et lokale? Hvis du forestiller dig, hvordan der lyder på en gammel jernbanestation, hvor tunge metalhjul skriger mod jernbaneskinner, meddelelser over højttaleranlægget slynges rundt mellem store hvælvinger, og menneskestemmer og fodtrin blander sig med den øvrige støj, så har du en idé om begrebet "dårlig akustik".
  "God akustik" i et lokale vil du som oftest ikke lægge så meget mærke til. Den er mere planlagt. Som man oplever det i biografsale, klasseværelser eller kontorlandskaber.
  – Et koncerthus, for eksempel, er specielt konstrueret med henblik på musik og akustik, mens restauranter og meget befærdede arealer med lave, reflekterende lofter ikke altid har lige gode lydforhold. Alle har vel oplevet situationer, hvor man knapt nok kan tale med personen på den anden side af bordet, siger Tønnes Ognedal fra Stavangerselskabet Sinus A/S. Som akustikingeniør medvirker han ved projekteringen af det nye koncerthus i byen, men han arbejder faktisk oftere med at fjerne dårlig lyd end at fremme god lyd.

Vi akustikere kommer let til at tænke for meget på målinger og teknik. Men det, der tæller, er mavefornemmelsen og oplevelsen af lyden.
Tønnes Ognedal i Stavangerselskapet Sinus AS

AKUSTIK ER DEN VIDEN, vi har om "elastiske, mekaniske svingninger og bølger i gasser, væsker og faste stoffer samt i overgangene mellem disse". For os lægfolk handler det om, hvordan lyden bevæger sig i rummet og mellem fysiske hindringer.
  Det kan påvirke os mennesker. For eksempel kan vi blive irriteret af støj eller af, at vores stemme "drukner" i væggen. Modsatt kan den dybe bas i et kirkeorgel give os en ophøjet følelse. Men for at den lyd skal ramme os i mellemgulvet, er den nødt til først at bevæge sig gennem lokalet. Den bevægelse styres af begreber som "efterklangstid", "rumabsorption" og "energibalance". Hårde vægflader og mange vinkler reflekterer lyden og jager den rundt i rummet. Blødere overflader som tæpper eller gardiner stjæler lyd. Og afstanden mellem det sted, hvor lyden frembringes, og det sted, hvor den opfanges, kan ændre meget på kvaliteten af det, man hører.
  Det er en avanceret videnskab og ikke helt nemt at forstå. Lydkvaliteten kan jo til syvende og sidst kun bedømmes af den enkeltes øre.
  – Vi akustikere kommer let til at tænke for meget på målinger og teknik. Men det, der tæller, er mavefornemmelsen og oplevelsen af lyden, siger Tønnes Ognedal.

Rent teknisk handler det om at bruge perforerede plader eller lameller med en akustisk absorbent bagved.
Rune Pedersen i Moelven Danmark AS

ET EKSEMPEL PÅ god akustik i et stærkt befærdet område i en kendt bygning er foyeren i operaen i Oslo. Her har akustikerne sørget for, at der er absorberende materialer både i loftet og på væggene. Det føles behageligt at opholde sig der, og man kan let tale med folk omkring sig, selvom der er mange mennesker i lokalet.
  Det bliver mere og mere normen, at der tages akustiske hensyn også i helt almindelige byggerier.
  – Rent teknisk handler det om at bruge perforerede plader eller lameller med en akustisk absorbent bagved. Jo mere åben, vægbeklædningen er, jo mere lyd absorberer den. Det stiller krav til pladens styrke at kunne opnå en høj perforeringsgrad, siger Rune Pedersen fra Moelven Danmark A/S.

Guide: Akustikk

▸ Definér en klar målsætning for, hvilken slags akustik du ønsker. Hvis vi ser bort fra arbejdspladser med kraftig støj, betyder gode lydforhold i de fleste sammenhænge, at man ikke lægger mærke til akustikken. Lydforholdene føles naturlige for lokalet eller stedet, og man er ikke generet af støj. I koncertsale og lignende ønsker man naturligvis, at akustikken skal give så god støtte til musikken, at man lægger mærke til, at lydforholdene er gode.

▸ Uønsket lyd uden for rummet kan dæmpes ved at bruge tilstrækkeligt med lydisolation i den væg, der skiller. En god adskillelse skal helst bestå af mindst to lette lag med tilstrækkelig afstand. I hulrummet mellem disse lag må der gerne være en lydabsorbent. Det kan der også af og til være mellem glas i vinduer, men så er lydabsorbenten kun placeret i vinduesrammen, hvilket vil sige i kanten af hulrummet.

▸ Når lyden først er kommet ind i rummet, kan den dæmpes med lydabsorbenter. De kan bestå af mineraluldsplader med støvhæmmende beklædning, perforerede plader, spaltepaneler og lignende. Lidt forenklet sagt opfanger de lyden, men sender den ikke ud i rummet igen.