[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Beklædning der giver liv

Træ spiller en stadig vigtigere rolle i nybyggeri – også i etagebyggeri i storbymiljøer, hvor andre materialer længe har været et selvfølgeligt valg.

TRÆ HAR EN HELT SPECIEL PLADS I VORES HJERTER. Kærligheden til skoven og træet som materiale er stærkere i Skandinavien end de fleste andre steder i verden. Det er derfor naturligt, at vi ønsker at bruge træ som byggemateriale, hvor det kan lade sig gøre. En træfacade glider ind i omgivelserne på en naturlig måde, og på landet har det altid været det primære valg. Samtidig har vi vænnet os til, at sten, mursten og beton er det, der dominerer i bymiljøet. Det findes undtagelser, som for eksempel de såkaldte landshøvdingehuse, som vi først og fremmest finder i Gøteborg. Af brandsikkerhedsmæssige årsager tillod man i 1800-tallet maksimalt to etager med træ i boligbyggeri. Løsningen blev at bygge den nederste etage i sten, og derefter to etager i træ oven på. Denne type bygning fik navnet landshøvdingehus, fordi modellen blev godkendt af daværende landshøvding Albert Ehrensvärd.
Nu, mere end 100 år senere, har vi fået brandhæmmende træ, og brandsikkerheden er ikke længere lige så aktuel. Derfor har arkitekterne fået endnu et materiale, de kan bruge i udformningen af etagebyggeri. Tendensen er særlig tydelig for modulbyggede boliger.
  – Vi vil arbejde med træ som facademateriale. Det er et naturligt produkt, og i et af vores projekter – Skagershuset i Årsta – bliver det også en naturlig forlængelse af Moelvens byggemoduler, vi bruger der, fortæller arkitekten Björn Ahrenby i OWC Architects.
  – Træbearbejdning er et traditionsrigt håndværk med rødder langt tilbage i tiden. Der er en masse nedarvet viden om fordelen ved dette materiale. Moderne byggesystemer gør det desuden muligt at bygge høje hus i træ. I nogle lande bygger man nu endnu højere end i Sverige. Det er en spændende udvikling, mener Björn Ahrenby.

Jeg tror, at naturmaterialer kan medvirke til at sænke pulsen en smule.
Markedschef David Öberg, Moelven Byggmodul AB 

TRÆ SÆNKER PULSEN. – Træ får de bedste ting frem i mennesker, mener David Öberg, markedschef i Moelven ByggModul.
  – Tænk bare på filmen «Broerne i Madison County», siger han. – I den film udgør træer hele tiden en kulisse. Det får selv den stenhårde Clint Eastwood til at give efter for romantikken!
David Öberg trækker tilmed ræsonnementet lidt længere:
  – Miljøet i byen blir stadig hårdere. Når vi får flere naturmaterialer, tror jeg faktisk, at det kan bidrage til at sænke pulsen lidt, understreger han. Han hævder også, at det ikke er tilfældigt, at man hurtigt tog træ i brug i ældreboliger. Her opholder beboerne sig en stor del af døgnets timer, og så har både boligmiljøet og omgivelserne en stor betydning.
David Öberg mener også, at det øgede forbrug af træ først og fremmest er resultat af en øget miljøbevidsthed. Men også den tekniske utvikling spiller en rolle. Nye byggesystemer skaber nye muligheder.
  – Vi udvikler nye systemer og detaljeløsninger, der giver større spillerum for arkitekternes kreativitet. Samtidig snakker bygherrerne nu hele tiden om bæredygtige byggerier. Alle disse faktorer spiller sammen og fører til et øget brug af træ som facademateriale i etagebyggeri, fortæller han.

Træbearbejdning er et traditionsrigt håndværk med rødder langt tilbage i tiden. Der er en masse nedarvet viden om fordelene ved dette materiale.
Arkitekt Björn Ahrenby, OWC Architects 

ÆLDES MED STIL. I boligområdet Ängsnäs Glänta syd for Stor-Stockholm har Åke Sundvall Byggnads AB opført modulbyggede andelsboliger i to treetagers boliger, der er leveret af Moelven ByggModul. Her har man valgt facader i brandimprægnerede granpaneler, som er behandlet med jernsulfat – et materiale, der får en smuk, grå patina, når det ældes.
  – Det er et levende og smukt materiale. Det er umulig at sige helt præcist, hvordan det vil se ud om ti år, men man kan da håbe, at det går lige som med os mennesker – at det bare bliver smukkere med årene, siger Sarah Segerman, projektleder i Åke Sundvall Byggnads AB. Hun trækker i trådene på Skagershuset i Årsta, som skal rumme 33 andelslejligheder og være klart til indflytning i efteråret 2013.
  – Huset bygges i et eksisterende boligområde med etagebyggeri, der blev opført i 1940'erne og1950'erne. Vi har valgt ikke at kopiere de stedlige murstensfacader for at markere, at dette er en bygning fra en ny tid. Dermed faldt valget på cedertræ. Det er et smukt materiale, der får bygningen til at skille sig ud, fortæller hun.
Hun påpeger, at der i Sverige er lang tradition for og erfaring med at bygge med og anvende træ. Træ er et gennemprøvet facademateriale, og desuden oplever de fleste mennesker det som kendt og elsket.
  – Det er en af grundene til, at vi vil bruge det. En anden grund er, at det giver næsten uendelige anvendelsesmuligheder. Man kan bruge forskellige træsorter, og de kan behandles på forskellig måde – olieres, males eller benyttes ubehandlet. Valget af træsort, og hvordan træet behandles, bestemmer, hvilken karakter bygningen får, siger Sarah Segerman.

For at facaden skal gråne pænt og ensartet, må bygningen ikke have store tagudspring eller andre detaljer, der kaster skygge på enkelte facadepartier.
Projektleder i Åke Sundvall Byggnads AB, Sarah Segerman 

SØRGER FOR SÆRPRÆG. Arkitekterne er ofte initiativtagerne, når nye eller tidligere brugte materialer kommer på mode. Arkitektens store udfordring er at give bygningen et personligt præg – skabe en bygning, der skiller sig ud, og som samtidig smelter naturligt ind i omgivelserne. I dag spiller hensynet til miljøet en vigtig rolle i valg­et af materialer, men æstetiske værdier betyder også meget. I forlængelse af dette tilskynder det leverandørerne til at udvikle teknikker, der åbner for nye muligheder.
  – Vi har haft en tæt dialog med Moelven og fået en god forståelse for mulighederne i deres byggesystem. Modulsystemet medfører nogle indvendige begrænsninger, men i samarbejde med Moelvens teknikere er vi i stand til at finde en løsning. Vi er nu i en spændende proces, hvor vi sammen med Moelvens teknikere gør alt for at sikre bygningens arkitektoniske udtryk. Udformningen af eksteriøret påvirkes ikke nødvendigvis af modulsystemet, hvis der fra starten bliver taget de rigtige skridt, forklarer Björn Ahrenby.
  – Til Skagershuset undersøgte vi mange forskellige træsorter, før vi i samråd med bygherren kom frem til, at imprægneret cedertræ ville give huset den rigtige karakter. Det er dyrere og lidt mere eksklusivt end gran, og det tåler mere end lærketræ. Jeg plejer at sige, at cedertræ er den nye lærk i denne sammenhæng, men forhåbentlig er det ikke bare en forbigående trend. Cedertræet vil komme til at gråne og give facaden en smuk patina, når det ældes, siger han.

EN NY TREND. Sarah Segerman understreger, at når man bruger træ på denne måde, stiller det visse krav til bygningens udformning:
  – For at facaden skal gråne pænt og ensartet, må bygningen ikke have store tagudspring eller andre detaljer, der kaster skygge på enkelte facadepartier.
Hun er overbevist om, at det vi ser nu, er starten på en trend, og at brugen af træ vil fortsætte med at stige.
  – Der søges hele tiden nye udtryk i arkitekturen. Parallelt udvikles der hele tiden nye byggesystemer, der skaber nye muligheder for at udnytte fordelene med træ som byggemateriale. Og endelig har miljøspørgsmålet fået en central plads i byggeriet. Alt dette burde medføre, at vi kommer til at se mere træ i fremtiden.
De fleste mennesker synes, at træ er et smukt materiale i bygninger – uanset om man vælger svensk eller norsk gran, sibirisk lærk eller canadisk ceder. Det er de forskellige træsorters egenskaber – og pris – der afgør valget.
David Öberg fortæller, at Stor-Stockholm er det vigtigste marked. Det er her, der bygges mest, og det er der, de nye trends vinder fodfæste, før de spreder sig videre.
  – Initiativet kommer fra arkitekterne. Vi udvikler de tekniske løsninger og viser, hvilke alternativer der er mulige. Og vi ser, at det har fået et hurtigt gennemslag på markedet. For to år siden så vi stort set kun pudsede facader på vores modulbyggede etagebyggerier. I dag har cirka halvdelen træfacade, siger han. Han fortæller også, at der foregår en intens udvikling af forskellige profiler til træfacader i Moelven Wood – et udviklingsarbejde, der vil gøre sig gældende i facader i fremtidige bygninger fra Moelven ByggModul.

TRÆFACADER
  • Gran er absolut den mest almindelige træsort til træfacader.
  • Lærk er blevet mere almindelig
    de sidste to årtier.
  • Cedertræ er i løbet af få år blevet et populært valg på eksklusive huse.
  • Lodret træbeklædning er det mest almindelige i Sverige.
  • Træfacader på enfamiliehuse
    følger mere traditioner end trends.
  • Stadig flere vælger fabriksmalet træbeklædning.
Udvendig træbeklædning
Udvendig træbeklædning
Moelven har en bred palet af træsorter til udvendig facadebeklædning, som består af: - ThermoAsk - ColorWood - Canadisk Cedertræ - ThermoWood - Andre brandimprægnerede træbeklædninger.
Kan du se forskel?
Rortunet, Slemmestad i Asker\n(Pladsbygget)
Det er ikke altid, at arkitekturen afslører, hvad der er bygget på pladsen, og hvad der er modulbygget… eller?
Funktionelt studenterliv
Foto: Jan Lillehamre
I det nyopførte hybelhus, Beta, et lille stenkast fra Campus Bakkenteigen i Horten, er de studerende super glade for deres nye hjem.