[Missing text /a11n/skiptocontent for da]

Moelvens bedste år siden 2007

Moelven tjente NOK 335 millioner på driften i 2016. Det er en forbedring af driftsresultatet på NOK 120 millioner sammenlignet med året før.
30.01.2017
Moelven Industrier ASA

I 2016 steg driftsindtægterne med 6,8 procent til NOK 10.350 millioner (NOK 9.690 millioner i 2015).

Kvartalet uændret
Koncernchef Morten Kristiansen i Moelven siger imidlertid, at driftsresultatet for årets sidste kvartal på NOK 64 millioner er på samme niveau som året før (65).


- Driftsindtægterne i fjerde kvartal faldt med 1,1 procent til NOK 2.456 millioner (2.483). Reduktionen skyldes salg af virksomhed.

Er tilfreds
Koncernchefen er godt tilfreds med året.


- Vi har passeret 10 milliarder i omsætning, og samlet set er driftsresultatet forbedret med 23,5 procent. Dette skyldes hovedsageligt fortsat tilfredsstillende efterspørgsel efter produkter fra koncernens træmekaniske virksomhed og et godt og sundt aktivitetsniveau i projektdivisionen Byggesystemer, siger Kristiansen.

Effektive tiltag
Kristiansen siger, at årsagen til det gode driftsresultat er omstruktureringer og effektiviseringstiltag i flere af koncernens virksomheder.


- Forbedrings- og effektiviseringsarbejdet videreføres, og der er spændende projekter i gang i hele koncernen. De to største savværker, vi har i Sverige – Moelven Valåsen AB og Moelven Notnäs AB – gennemgår en stor organisationsmæssig ændring.  Samtidig planlægges der investeringer på omkring SEK 160 millioner i maskiner og udstyr. Tiltagene skal være gennemført i sommeren 2019. Målet er, at disse enheder skal blive vores mest effektive og lønsomme, siger Morten Kristiansen. 

Samordnet satsning
I januar 2017 blev det besluttet at overføre virksomheden Moelven Tom Heurlin AB fra divisionen Timber til divisionen Wood fra og med årsskiftet. 


Selskabet har ikke opnået tilfredsstillende lønsomhed med sin strategiske kurs rettet mod eksport og vil nu i stedet blive samordnet med divisionen Wood, hvor der satses på det skandinaviske hjemmemarked. Dette vil på sigt styrke divisionen Woods satsning på overfladebehandling af træ og interiørpaneler og give positive resultatmæssige effekter, siger Kristiansen. 

Gode udsigter
I Norge udviser fastlandsøkonomien vækst, og oliesektoren svækkes mindre.  I Sverige nedjusteres aktivitetsforventningerne noget efter en periode med meget høj aktivitet.  Resten af Europa har fortsat en marginal positiv væksttakt.


- For koncernen samlet set forventes driftsindtægterne at stige i et vist omfang. Programmet for driftsforbedring og strukturering af koncernen i henhold til strategiplanen fortsætter med høj intensitet og vil bidrage til øget lønsomhed i den underliggende drift, siger Kristiansen.

Læs rapporten: http://quarterlyreport.moelven.com/2016/Q4


Yderligere oplysninger:
Koncernchef Morten Kristiansen, mobil +4791118250


Direktør for kommunikation og HR Kristin Bjørnstad, mobil +4790713701
Kommunikationsansvarlig Tom E. Holmlund, mobil +47 91 668 668