[Missing text /a11n/skiptocontent for da]

Moelven tjente over 200 millioner

Med et driftsresultat for 2014 på NOK 204 millioner leverede Moelven Industrier ASA et resultat, som er det bedste siden 2010.
Vannkanten i Stavanger, der i denne uge blev opkaldt verdens fineste boliger i den roste international arkitektkonkurrence WAN AWARD, er et af de projekter Moelven forventer at afslutte i 2015. Moelven har leveret udvendige facade og lofter i det varmebehandlede fyrretræ. Foto: Marie von Krogh/AART Architects
Vannkanten i Stavanger, der i denne uge blev opkaldt verdens fineste boliger i den roste international arkitektkonkurrence WAN AWARD, er et af de projekter Moelven forventer at afslutte i 2015. Moelven har leveret udvendige facade og lofter i det varmebehandlede fyrretræ. Foto: Marie von Krogh/AART Architects
28.01.2015
Moelven Industrier ASA

Koncernen og ejerne kan altså glæde sig over en driftsresultatfremgang på NOK 248 millioner sammenlignet med 2013.

Koncernen øgede aktiviteten med hele 10,2 % i 2014. Samlet set for hele året omsatte koncernen for NOK 8.828 millioner, hvilket udgør en indtægtsstigning på NOK 819 millioner i forhold til året før. Driftsresultatet og driftsindtægterne for fjerde kvartal blev også bedre sammenlignet med den tilsvarende periode året før og endte på henholdsvis NOK 48 millioner (NOK 36 millioner i 4. kvartal 2013) og NOK 2.151 millioner (NOK 2.097 millioner).

Glædeligt
Konstitueret koncernchef Morten Kristiansen glæder sig over resultatfremgangen.

- Det er summen af en bedre balance mellem råvare- og færdigvarepriser, et betydeligt højere aktivitetsniveau på de markeder, vi opererer på, forbedrede valutaforhold og interne forbedringstiltag, som har bidraget til fremgangen, siger Kristiansen.

Aktivitetsvækst
Kristiansen fortæller, at alle Moelvens tre divisioner oplevede god aktivitetsvækst i 2014.

- Når det gælder de enkelte divisioners driftsresultat, oplever alle divisionerne en betydelig forbedring sammenlignet med året før. Det er meget tilfredsstillende. Projektdivisionen Byggsystemer har desværre haft en resultatmæssig tilbagegang i forhold til budgettet, men gik ud af 2014 med en rigtig god og sund ordrebeholdning. Desuden påbegynder og færdiggør divisionens virksomheder i Norge og Sverige i 2015 en række store projekter – blandt andet verdens højeste træhus, som kommer til at ligge i Bergen. Vi tror derfor på væsentlige resultatforbedringer for divisionen i det kommende år, siger Kristiansen.

Kronekurs
En svagere norsk og svensk krone har også påvirket resultatet positivt for koncernen. Det er især Moelvens eksportrettede enheder, som i første omgang drager nytte af dette.

- Både NOK og SEK har i 2014 tabt pusten betydeligt i forhold til de fleste valutaer. Målt i forhold til EUR, GBP og USD, som er koncernens vigtigste eksportvalutaer, befinder valutakurserne sig nu på niveauer, der helt klart giver koncernen øget konkurrencekraft på eksportmarkederne, siger Kristansen.

Omstilling
Han minder dog om, at Moelven befinder sig i en omstillingsproces. I efteråret 2014 fremlagde koncernledelsen en strategi for Moelvens bestyrelse, som udpeger retningen og de vigtigste satsningsområder for koncernen de næste fem år.

- Mange af Moelvens virksomheder klarer sig rigtig godt, mens andre har et godt stykke igen, før de når resultatmålene. Afkastet på investeret kapital blev forbedret til 6,8 procent (-1,5). Moelvens afkastmål set over en konjunkturcyklus er 13 procent, og i strategiarbejdet i efteråret 2014 blev der fastsat overordnede rammer og tiltag for at nå dette. Vi vil arbejde ufortrødent videre på at forbedre konkurrencedygtigheden. Derfor er det vigtigt for mig at understrege – uanset resultatfremgangen – at der kommer til at blive mindst lige så stort fokus på dette arbejde fremover. Det er mit indtryk, at budskaberne når frem, og vi ser klare forbedringer i flere af vores selskaber, siger Kristiansen.

Yderligere oplysninger:
Konstitueret koncernchef Morten Kristiansen, mobil +4791118250
Direktør for kommunikation og HR Kristin Bjørnstad, mobil +4790713701
Kommunikationsansvarlig Tom E. Holmlund, mobil +47 91 668 668